Velkommen til Kennel Slot's Diamond's

Opdræt af Welsh Corgi Cardigan

📷 Kaja Wennich Photography

Kennel Slot’s Diamond’s er et registreret kennelmærke under DKK og FCI. Vi er et lille stueopdræt med fokus på en harmonisk, afbalanceret og glad familiehund. 

Vi har her på siden samlet alt hvad du burde få brug for af informationer. Mangler du informationer eller har du et spørgsmål skal du ikke tøve med at kontakte os.   

Kort om os

Vores opdræt er stueopdræt og vores avlshunde er først og fremmest familiens kæledyr og derved et familiemedlem. Avlen kommer i anden række. Dette betyder dog ikke at vi ikke kræver høj kvalitet fra vores avlshunde. Vi bruger kun hunde i vores opdræt hvor kvaliteten er høj nok til at vi selv kan beholde hvalpe til kommende avlshunde. 

Vores opdræt består p.t. af vores opdræts grundsten Nala. Vi har kun lejlighedsvis hvalpe, når der er tid og overskud til arbejdet der skal lægges i det. Dette er maksimalt en gang om året. 

Vi benytter os kun af hunde der med tilfredsstillende resultat er udstillet, mentalbeskrevet, hyrdetestet, testet for PRA (Progressiv Retina Atrofi – fremadskridende svind i nethinden) og arvelige øjensygdomme (ECVO attest). Ydermere fortages der fuld røgtenundersøgelse og vurdering af hunden, herunder hofter (HD), albuer (AD), osteochondrose (OCD) samt hele ryggen.